Vigtig info: Covid-19 (opdateret)

Forbrugere foretrækker miljøvenlig levering

26-11-2020

Over halvdelen af forbrugere, der shopper online, foretrækker at få deres pakke leveret af med elektrificeret transport, der tager hensyn til miljøet. Det viser en ny undersøgelse fra Ford foretaget blandt forbrugere i Tyskland og Storbritannien.


Undersøgelsen konkluderer, at 58 procent af de adspurgte forbrugere i Storbritannien foretrækker pakkelevering via elektrificeret transport, mens tallet ligger på 54 procent blandt de adspurgte forbrugere i Tyskland.


Faktisk viser det sig også, at hele 49 procent af de adspurgte engelske forbrugere gerne venter længere på leveringen, hvis den tager hensyn til miljøet. Det samme gør sig gældende for 38 percent af de adspurgte tyske forbrugere.


Antallet af adspurgte forbrugere, der er villige til at betale ekstra for miljøvenlige leveringer, er dog lavere. Her ligger procenten i Storbritannien på 28, mens den i Tyskland lyder på 21.


Ford har foretaget undersøgelsen blandt 1.000 respondenter fordelt på de to lande med det formål at belyse forbrugernes holdning til elektrificering*. Som følge af COVID-19 forventes dette års Black Friday nemlig at foregå online i større omfang end nogensinde, hvilket vil føre til flere varebiler på vejene**.


“Det er blevet the new normal at shoppe fra hjemmets trygge rammer, og i den forbindelse er det lovende at se, at mange forbrugere går op i, hvordan deres vare bliver leveret. Med elektrificeringen af vores varebiler er vi glade for at kunne hjælpe pakkeleverandører med at reducere deres CO2-aftryk,” udtaler Dave Petts, Ford Europas markedschef for elektrificerede varebiler.


I øjeblikket er der intet mindre end 32 millioner varebiler i brug på de europæiske veje***. Ford er som det førende varebilsmærke i Europa allerede begyndt at introducere elektrificerede udgaver af deres bedst sælgende varebiler, og virksomheden har investeret 72 milliarder kroner i elektrificeringen af deres modelprogram på tværs af vare- og personbiler.


Elektrificeringen af Fords varebiler føres i øjeblikket an af den prisvindende Transit Custom Plug-in Hybrid, der allerede fås i Europa og i Danmark. Hybridvarebilen er et grønt alternativ, der kan køre op til 42 km på ren strøm uden at gå på kompromis med hverken varerumspladsen, lasteevnen eller indretningen. Dens brede vifte af fordele har både vundet den titlen som International Van of the Year 2020 og Årets Varebil i Danmark 2020.

Derudover er Ford også på vej med den nyligt annoncerede E-Transit – en fuldt elektrisk version af virksomhedens velkendte 2-tons arbejdshest, der forventes at have en rækkevidde på op til 350 km med samme varerumsplads som tilsvarende dieseldrevne modeller. E-Transit forventes lanceret i Danmark i første halvdel af 2020. Danske priser vil blive offentliggjort tættere på lanceringen.


* Uafhængig undersøgelse foretaget i samarbejde med Google blandt 1.000 respondenter i Storbritannien og Tyskland, oktober 2020.


**The Drum 


***Mordor Intelligence


Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn

Kontakt osSe flere nyhederTransit Custom PHEV

Nyheder og events

Aktuelle tilbud

Se tilbud fra Jes P. Jessen A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Jes P. Jessen A/S



Anmeldelser